30 ÅRS JUBILÆUM FOR GUSTAV
Kære gamle gustavianere! (er du måske på et af billederne?)
Andelsforeningen af 17/7 1982 afd. 2, aka Kollektivet Gustav, fylder 30 år i år! Derfor vil vi nuværende beboere gerne hylde alle jer 'gamle' med en stor jubilæumsfest lørdag den 16. juni med hygge i haven fra klokken 15 og dans i stuen til solopgang. Medbring gerne ledsager.
Tag noget med til grillen. Vi sørger for tilbehør. Huset giver også vin, øl og drinks. I tilfælde af regn overdækker vi terrassen og fester alligevel.
Meld dig til på 38717144 eller kollektivetgustav@yahoo.dk.
Vi glæder os meget til at se jer og fejre vores alle sammens kollektiv med jer!
Kærlig hilsen Gustavianerne :-)
PS: Hjælp os med at sprede budskabet til alle gamle gustavianere :-)
PSS: Tag meget gerne billeder med fra dengang du boede her. Hvis du kan undvære nogle af dem, vil vi gerne opgradere fotoalbummet. Hvis du vil med på det flotte fællesbillede som vil blive fremstillet, skal du medbringe et billede hvor man tydeligt kan se dit ansigt.
PPPS: Festen er en voksenfest.
Men man er altid velkommen til at kigge forbi en anden dag og vise poderne sit gamle kollektiv.
Det virtuelle Kollektivet Gustav!
Her kan du dykke ned
i et spændende univers af informationer om kollektivets hverdag og indretning, tage den virtuelle tour og besøge gustavianernes avatarer
her i cyberspace. Følg blot ovenstående bjælkes menupunkter rundt til de mange inspirerende muligheder her på sitet
MVH Gustavianerene