

velkommen til Det virtuelle Kollektivet Gustav!
Her kan du dykke ned i et spændende univers af informationer om kollektivets hverdag og indretning,
tage den virtuelle tour og besøge gustavianernes avatarer
her i cyberspace. Følg blot ovenstående bjælkes menupunkter rundt til de inspirerende muligheder her på sitet
Sidste nyt:
30. maj 2025
Kollektivet Gustav søger ny mandlig beboer
Er du på udkig efter et nyt hjem og et være med til at skabe et stærkt fællesskab?
Gustav rummer lige nu 6 forskellige mennesker, der har det til fælles, at ville skabe et godt og trygt hjem sammen. Vi er pt. 4 kvinder og 2 mænd i alderen 40-59 år og vi tilbringer tid sammen med husmøder, arbejdsdage, fester, spille/filmaftener, praktiske daglige gøremål samt små og store, fælles projekter. Og så meget mere!
Vi har ingen alderskrav til vores nye beboere. Det handler først og fremmest om kemi og synergi. Dyr kan være velkommen, dog kræver det at det er det rette match.
Vi ejer vores skønne gamle murstensvilla i fællesskab, hvor vi har et værelse hver, samt en masse fælles arealer at boltre os på (ca. 250m2), plus en terrasse og en dejlig have.
Huslejen på 3.350 kr. dækker: Husleje, huslån, samlet forbrug, internet, vedligehold, nyindkøb, fødselsdagsgaver, socialdage og hus- og indboforsikring. Vi ejer hus og gæld i fællesskab, hvor en andel koster 19.000 kr. Huset har en sund økonomi.
Derudover indbetaler vi 1.800 kr. i madpenge om måneden, hvilket dækker alle måltider.
Det er vigtigt for os, at du er socialt anlagt, og at det er et bevidst valg for dig at bo i kollektiv. Du bliver ikke alene en del af et socialt fællesskab, men du indgår i at bygge et fælles hjem, med fælles ansvar for hinanden.
Vi har ikke travlt, for det er vigtigt for os at finde den helt rigtige beboer og vi har derfor samtaler løbende og ingen frist for indflytning pt. (dog tidligst d. 1/7)
Hvis dette lyder som noget for dig, kan du skrive en ansøgning til kollektivetgustav@yahoo.dk, så kontakter vi dig og finder et tidspunkt til rundvisning og kaffe/the
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kærlig hilsen,
Kollektivet Gustav: Janne, Jan, Ida, Peter, Anne og Camille
Gustav Johannsens Vej 48 -
2000 Frederiksberg